Lidt om Rosevine - vinmand

Fremstilling af rosevin er historisk der er blevet lavet rosévin ved en række forskellige processer, men idag anvendes især to metoder. Den foretrukne teknik består I en kort maceration af saften af skallerne fra blå druer. Inden da er der foregået en knusning der har varet længe nok til at den nødvendige farve eller mængde Anthocyaner er blevet trykket ud. Derefter skilles saften fra skallerne evt. Ved presning, og gæringen forløber som ved hvidvin fremstilling.
Når man bruger den blå grenache - drue, som netop bruges meget til rosé på grunde af dens lave indhold af
Anthocyaner, er det som regel nok med 8 til 10 timers macération. Meget pigmenterede druesorter kan behøve mindre kontakt tid. Mens meget lyse druer kan kræve op til et par dage macération .
Mange basale rosévine laves ved at man blander en lille mængde færdig rødvin med en færdig hvidvin. Ved denne proces kan man opnå en lyserød farve, men både farve og smag er helt forskellige fra de vine, der laves ved en kort
Macération. Man kan også fremstille rosévine ved behandling af trækul det fjerner farven fra en rødvin der af en eller anden grund ikke kan sælges som rødvin.
Champagne er en af de få appellations contrôlées hvor blandings metoden I rosé fremstillingen er fastlagt, og I praktisk fremstilles rosé cahmapgne oftere ved blanding end ved macération.
En vin gris eller en blush wine fremstilles som her omtalt, men uden macération. Begge har tendens til at blive lysere end de fleste rosévine.
Det skal her bemærkes at vinmands rosévine fra Tunesien indeholder hele 3 druesorter
Mouverdre - syrah - carignan.